Lørdag d 29. juli

I dag har der været en festdag. Vandprojektet er indviet med manér.  Dagen startede med gudstjeneste kl. 10 Congo tid. Med pomt og pragt blev vi sunget ind til vores sæder. Kirkens kor bestod af ca. 8 drenge, og de fik virkelig sunget igennem. Med masser af sang og introduktion af forskellige vigtige personer og et brag af en gudstjeneste, tog vi over til tårnet. Der var stillet stole og bænke op. Her var der endnu flere taler på både på swahili, fransk og sanga. 

Vi havde fået hæderspladser, sammen med en masse høvdinge, statslige embedsmænd og kirkelige ledere. Men det hjalp ikke så meget når vi ikke kunne forstå så meget af det. Til sidst på hele denne indvielse blev der klippet en snor. Nu var hele projektet langt om længe indviet.

Så var der tid til at finde de lokale arbejdere i folkemængden. Vi har været vandt til at se alle i arbejdstøj, men i dag var vi alle påklædt fint og nydeligt. Det tilhører jo en fest dag. Det betød, at de ikke var så nemme at genkende.

Da Indvielsen i Lukunki var helt slut, var der inviteret til festmåltid på kvindeskolen på missionsstationen. Her kom alle dem som har været involveret i vandprojektet i Lukunki. Spisesalen var pyntet med artikler fra Fyns Stiftende. Menuen stod på fisk, kylling og ged. Som tilbehør fik vi ris, majsboller, tomatsovs, salat. Og drikkelse Congo coca-cola og Congo Fanta. Sikke et måltid.

I morgen skal de sidste løse ender bindes op og akvædukten over floden mangler stadig 2 rør, de sidste af i alt 12 rør, der skal svejses sammen og monteres på de pyloner, der er blevet støbt i opskårne olietønder. Enkelte korte rørgrøfter skal fyldes.

28. Juli 2012

Installationen med elektriske dele er kommet til ende. Sidst på formiddagen blev flyderen tilsluttet. Det er den, der bestemmer, hvornår pumpen skal pumpe. Kassen omkring brønden er også færdig. Og tårnet er nydeligt malet samt manifold er færdigt og rør tildækket. Så nu spiller klaveret en smuk melodi. Om eftermiddagen blev der svejset rør til akvædukten. Svejserholdet arbejdede hårdt på sagen. Og de nåede også langt den dag. Niels var sendt til transformerstationen om eftermiddagen for at skifte ledninger på fordelertavlen. De skulle skiftes fra hårde til bløde ledninger. Et lille hygge job. 

Fredag den 26. Juli

Så er vi atter ved tasterne. Dagene går hurtigt og der sker nye ting hver dag.

Søndag kom folkene fra jernbaneselskabet og tilsluttede transformatoren til jernbanen. En vigtig brik i puslespillet faldt dermed på plads. Arbejdet med de 80 meter rørføring over et flodleje i Lukunki skrider fint fremad. Der er ved at blive lagt en sidste hånd på de 8 støbte fundamenter til understøttelse af 8-10 lange stålrør, hvori vandledningerne til to af linjerne skal føres. Den ene rørføring under vejen er klar. En lille del af vandrørene er blevet tryktestet. Ved tårnet er der arbejdet med rørføring og manifold. Antallet af arbejdsdage skrumper og der er stadig en del at få styr på.

Sideløbende med arbejdet i Lukunki har Niels hygget sig i den nye kabine ved vandtårnet i Mulungwishi. Her har han opsat ny styringsenhed til pumpen i den nye brønd. Hastigheden for vandtilførslen har krævet lidt finjustering, men nu kører det fint.

Hold 2 har haft de to første swahili-lektioner. Når der graves i Lukunki sammen med børnene, har vi rig mulighed for at øve os. Kazi muzuri (godt arbejde) bliver flittigt brugt. Der bliver både svedt og grinet under arbejdet med skovle og hakker. 

Hold 1 drager mod Danmark - eller gør de?

Fredag den 20. juli 

At være på projekt i Congo byder på forskellige udfordringer for Muzungoer (hvide mennesker) som os. De sidste dage har vist dette med al tydelighed. I onsdags vågnede vi til dagen hvor Hold 1 skulle drage herfra til provinshovedstaden Lubumbashi og dagen efter påbegynde rejsen hjem til Danmark. Dagen begyndte med den konstatering at 3-4 var blevet mavesyge i løbet af natten. Ikke lige den bedste måde at starte en lang rejse på. Der var dog ingen vej udenom, så Hold 1 drog sammen med Jette afsted i 2 biler. Afskeden var følelsesladet, men hold 1 kunne tage afsted med den tilfredshed, at de havde nået alt, de satte sig for at gøre. Hold 2 får, hvis alt flasker sig, ikke svært ved at nå deres del. I løbet af onsdagen udviklede Ole, Daniel, Anders og Linda også maveonde med feber. Så torsdag var det kun Niels, der var « på arbejde », Anders kunne dog stadig dirigere med tropperne fra sygesengen. Niels er kommet langt med installeringen af de forskellige elektriske komponenter til brønden.

Torsdag var dagen, hvor Hold 1 skulle flyve fra Lubumbashi, men det gik der seriøs congo-ged i. Midt på flyvepladsen, med boardingpas i hænderne, fik de pludselig besked om, at de ikke kunne komme med. Boardingpassene blev inddraget og forklaringen var, at de var kommet for sent. Der var 25 minutter til afgang. Flyet afgik uden dem! Kenya Airways fralagde sig ethvert ansvar og de var overladt til at klare sig selv og deres halvdårlige maver. I går og i dag har Jette og Anders og div. lokale kontakter rendt fra Herodes til Pilatus for at finde en vej hjem for Hold 1. Her fredag aften forlyder det, at de kan komme hjem søndag via Sydafrika. Foreløbig véd vi ikke, om nogen, rejsebureau, flyselskab, eller forsikringsselskab kommer til at refundere billetten.

Fredag i Mulungwishi var de 4 syge på benene igen, men nu var det Niels, der måtte ned og ligge. Lige nu arbejder vi på at lave 80 meter rørføring over et flodleje i Lukunki. Der skal støbes 8 fundamenter til understøttelse af 8-10 lange stålrør, igennem hvilke vandledningen skal føres. Samtidig er der stadig gravehold igang i byen.

Humøret er stadig godt, men her er lidt tomt, efter vennerne på Hold 1 er rejst. Vi ønsker dem god rejse og alt godt derhjemme.

Og der kom vand

Søndag d. 15. Juli

Gudstjenesten i Metodistkirken i Lukundi begyndte med 8-10 drenge på 12-16 år der under rungende sang kom ind i kirken sammen med 2 præster. Drengene sang flerstemmigt og akkompagnerede sangen med rytmiske tramp og klaves (rytmepinde). Med vuggende kroppe og stærke dybe stemmer dannede de en rundkreds foran menigheden. Midt på det sprukne betongulv, under blikplader hvor solstrålerne gennem sømhullerne skabte en stjernehimmel under vore fødder, ledte drengene os, gennem musik og rytme, ind i Guds nærvær.

 Rundt omkring den lille faldefærdige kirke lever de fattige mennesker som Jesus kalder sine venner, de kæmper en daglig kamp mod sult, fejlernæring, sygdom, arbejdsløshed, uretfærdighed og trøstesløshed. Nu er søndagen kommet, den dag hvor disse Guds børn kommer sammen og oplever fællesskab med deres håbs Gud og med hinanden.

Der var Fader Vor, der var trosbekendelse - tekster der forbinder kristne over hele verden. Der var salmer og der var prædiken på swahili, som vi ikke forstod. De hele varede under 2 timer, hvilket vist er kort på disse breddegrader.

Efter gudstjenesten gik vi sammen med én af høvdingene til den ene af de fire vandledninger, som var blevet sluttet til den ene klargjorte vandtank på tårnet. Som en forsmag på det der skal være en realitet når vi er færdige skulle det første vand strømme ud af hanerne langs linje A.

Efter bøn ved metodistpræsten skar Høvdingen og Anders Flink i fællesskab den røde snor over og under stor jubel åbnedes hanen. Vandet strømmede under fint tryk og de allestedsnærværende gule dunke blev linet op. De øvrige haner blev åbnet, inden trykket fra den beskedne mængde vand i den ene, halvfyldte, tønde døde ud. I morgen skal der flere tønder på tårnet og om ca. 14 dage håber vi at det hele er klar til den endelige indvielse.

Om eftermiddagen afvikledes de 2 semifinaler i fodboldturneringen. Til den ene af kampene kom der 1000 tilskuere som gik stærkt op i alle dele af den spændende kamp, faktisk måtte kampen stoppes da en spiller bed dommeren og der udbrød tumult blandt tilskuerne! På tirsdag spilles finalen. Alle hold har fået en ny fodbold for deres medvirken og til vinderholdet er der en bold og fodboldstøvler til alle mand.

Store legedag

Lørdag d. 14. Juli

Hold 2 blev vist lidt rundt i Lukunki. Vi fik set hvor Hold 1 har gravet, og hvor vi skulle fortsætte. Indbyggerne i Lukunki har ikke noget i mod, at vi går gennem deres ”baghaver”. De er blot glade for, at vi arbejder på projektet.

Kl. 9 begyndte den annoncerede legedag ved skolen og på boldbanen i Lukunki. Her var der forskellige workshops, hvor børnene og de unge i Lukunki kunne lege ved. Der var 4 foldboldbaner, tovtræk, dans og rytmik, sjipning, sækkevæddeløb og andre smålege hvor vi kunne underholde omkring 200 børn i 3 timers tid. Det var kaotisk og fantastisk!



Mens legedagen var i fuld gang, arbejdede Anders, John, Ole, Florian og Niels med at få vandtønderne op på vandtårnets øverste plateau. Efter 3 forsøg lykkedes det, at få den første tønde op. Senere på eftermiddagen, ringede muzunguerne fra vandtårnet til huset og fortalte at hvis vi ville være med til at se den første prøvepumpning – og dermed det første vand, så skulle vi skynde os af sted. Så vi fór ud af døren og kom hurtigt til Lukunki for at hjælpe med at sænke røret ned i brønden og se det første vand blive pumpet op. Det var en skøn oplevelse at se smilene på de indbyggere der var kommet for at se hvad vi havde gang i, og deres iver efter at få fyldt deres dunke med det første vand. Og der var også stor glæde blandt de danske arbejdere, som udbrød i kram og tårer! Det ser lyst ud for det gode vand i Lukunki!



 Fodboldturneringen, som Christian har planlagt sammen med nogle af indbyggerne, trækker mange tilskuere til, både når der spilles i Mununu og i Mulungwishi. I dag spillede Christians hold MetoSport (et hold fra Mulungwishi), og vandt og spillede sig dermed i semifinalen, som spilles i morgen. Når der scores løber der tilskuere i massevis på banen, og dommeren må stå magtesløs for en stund. Dagen sluttede af med et stort festmåltid i Kongolos hjem, hvor vi virkelig fik fyldt vores maver.

Hold 2’s rejse og Hold 1’s fremskridt

Fredag d. 13. Juli

Niels, Daniel, Linda og Ole rejste fra København torsdag d. 12. om aftenen. Fredag formiddag hentede Mama Jette os i Lubumbashis lufthavn. Der imellem oplevede vi at bevæge os fra effektive og lyse Kastrup og Shipol i Amsterdam, til Nairobilufthavnens smalle klaustrofobiske gange og neonbelysning, til Lubumbashi kaotiske bureaukrati og korruption. Kulturschokket er overvældende. Det blev ikke mindre da en militærbil bakkede ind i os på vejen til Lukunki. Bilen fik en mindre skade, men soldaterne nægtede at påtage noget ansvar, pressede vores chauffør til siden med bilen og kørte væk under arrogante råb.

Efter det drama var det rart at komme frem til projektet og se hvor langt hold 1 var kommet med vandtårnet. Klokken var mange og der var lige tid til et bad inden dejlig pizza og hyggelig aften med Bezzewizzer og hygge. I morgen skal vi vises rundt og holde ”legedag” med et ukendt antal børn. Enkelte skal dog arbejde på tårnet.

 

Hold 1 brugte formiddagen på at gå op til det store kors, der ligger på bjerget ved siden af det vi bor på. Vi fik Kafo – en af vores faste hjælpere – til at følge os derop, for han kan den helt rigtige vej derop. Der var tidspunkter, hvor vi godt kunne mærke, at vi bevægede os mange højdemeter op af gangen – det var ikke altid helt behageligt for lungerne.

Derudover er der meget fremskridt med vandtårnet. Kun et enkelt felt i platformen mangler at blive belagt med jernplader, og derfor har de i dag forsøgt at få den første vandtank op på toppen. Torvet var dog blevet lidt træt og valgte at strejke i forsøget på at hive den op, heldigvis var tønden ikke kommet så langt op så der skete ikke noget med hverken den eller menneskene omkring. I morgen skal de op!