Rejsen til DR Congo

27-28. Juni 2012 (onsdag og torsdag)

Solen skinnede da Hold 1 mødtes i Billund lufthavn, 9 forventningsfulde deltagere og 21 stykker bagage var parate til at lade rejsen begynde. Der var i år mere overvægt end nogensinde før, i de kufferter der var til projektet måtte der være 253 kg, men der var 363kg  og Anders havde løbet forvirret rundt dagen i forvejen fordi han ikke kunne beslutte sig til hvad han dog skulle lade blive hjemme. Den beslutning var simpelthen for svær, så han valgte at pakke 2 ekstra tasker, vel vidende at der skulle ske et mirakel hvis de kom med uden vi skulle af med en formue. Men det gik – den rare dame der stod i check-in skranken havde en mand der lavede vandrør og en søn der havde skrevet speciale om Congo og de ekstra kilo dem skulle vi ikke tænke mere over. Så det endte med at vi fik alle 21 tasker med, uden at betale for overvægten – det kan vidst kun betyde at der er én der holder øje og er med os hele vejen. Så var rejsen skudt i gang. Og den forløb uden problemer i hvert fald indtil vi nåede Narobi. I flyet fra Amsterdam til Nairobi sad vi ved siden af en ung mand, der holdt sig vågen hele natten for at sidde og tage billeder med sin mobil. Han fotograferede flyets rejse ca. hver 5. minut og filmede dele af turen også. Da vi kom til Nairobi havde vi 3 timers transfer så vi checkede ind i ret god tid. Ikke desto mindre vidste det sig at John ikke var registreret i deres system, så han kunne ikke komme med flyet, da det var overbooket. Vi stod magtesløse overfor situationen, John taler ikke fransk og derfor blev det Jette der blev tilbage. Anders forsøgte at appellerer til dem og forklare situationen. Og i aller-allersidste minut kom Jette løbende ud mod flyet. Der var stor glæde og lettelsens tåre, og vi var alle enige om at det var lige lovlig meget drama. 

Ankomsten til Lubumbashi

Vi blev hentet i lufthavnen og vi fik en varm velkomst af MR Philip, Jaqcue og Pappa Zeng. Vi blev hjulpet igennem bureaukratiet af Phillips svoger, og det hele gik godt, det eneste vi manglede var vores bagage. Alle 21 tasker var desværre ikke kommet med, så vi var rigtig tilfredse med det ekstra tøj vi havde pakket i håndbagagen  

Turen til Mulungwishi var dejlig. Der var kommet asfalt næsten hele vejen, vi gjorde et indkøbsstop på vejen, og var ret trætte og beskidte da vi kom frem. Men det blegnede fuldstændig da vi kom frem til Lukunki – hele landsbyen var stimlet sammen for at byde os velkommen. Kvinderne dansede og sang for os -højt. De lavede en æresport til os, som vi skulle gå igennem. Stemningen var helt fantastisk, da de stolt viste os hvor meget de allerede nu havde fået lavet. Der var en klump i halsen hos de fleste af os, efter den fantastiske modtagelse. Da vi ankom til missionsstationen var der lidt udpakning, og så var der serveret lækker middag på kvindeskolen.