Intro- og gensynsdag

Fredag d. 29 Juni

Uret ringede for de fleste af os 5.45, efter endelig at have sovet vandret og ikke i et flysæde havde vi sovet godt og længe og var klar til dagens strabadser. Det vidste sig dog, at det ikke blev til så meget, eftersom vi ikke havde noget bagage og derfor ikke noget værktøj eller udstyr vi kunne begynde at arbejde med. Derfor blev fredagen mere en intro- og gensynsdag. Først på dagen var vi til opstartsgudstjeneste i Lukunkis metodistkirke, hvor der blev bedt for og takket for, at vi var kommet, og at projektet bliver en succes. Vi regnede med at gudstjenesten skulle gå i gang klokken 7.00, men vi har jo Congo-tidsregning hernede så vi startede først rigtigt omkring kl. 8.00, da nogle af arbejderne var begyndt at dukke op. 

Efter gudstjeneste gik vi en tur rundt i Lukunki for at se, hvor vi skulle lægge rør og hvor stort området er, igen er vi blevet rigtig godt modtaget og alle hilser pænt på os når vi på swahili forsøger at sige ”Jambo” (Hej). 

De deltagere der har været afsted før synes at vi skulle bruge den ekstra tid på at besøge Mununu (byen der blev lavet vand i sidste gang). Byen er siden sidst blevet større, men dog ikke så stor så vi ikke kunne finde nogle af de gamle kendinge! Der var glæde fra begge parter da Sine og Rikke fik øje på deres gode ven Lido i byen. 

Efter vi havde kigget på solnedgangen, hørte vi en skramlebil komme kørende på bakken op mod Schweizerhuset (her hvor vi sover), og gæt hvad det var!!! DET VAR VORES KUFFERTER!!!! I kan tro det vakte glæde hos alle. Fantastisk! Så er det både muligt at komme i gang med arbejdet, skifte tøj og vaske håret med shampoo. Det var dog svært at vælge hvad vi skulle være mest glade for, at kufferterne kom eller at Mama Besa i samme sekund kom trissende op af bakken. Vi blev dog glade for begge dele og kunne gå glade i seng!