Denne søndag delte flokken sig igen i to grupper. Rikke og Sine besøgte Lidos kirke nede i den fjerne ende af Mununu, og resten var i den første kirke i Mununu. Gudstjenesten i dag stod i kontrast til den, der var sidste søndag. Der blev danset i kirken, og præsten talte længe og indtrængende. Tiden var også en væstentlig faktor. I dag varede gudstjenesten nemlig 2 ½ timer.
Da gudstjenesten var færdig, stod vi lidt udenfor og hilste på folk vi kendte. Vi hilste også på folk vi ikke kendte, og der gik inflation i håndtrykkene og pludselig, havde vi en hel række af børn, der alle ville give hånden. Imens vi hilste på livet løs, var der placeret borde og plasticstole i kirken, og vi blev vist ind og fik lækker frokost og sodavand.
I Lidos kirke var støjniveauet også højt, da Gudstjenesten endelig gik i gang. Den var sat til at starte kl 9.00 Congotid, hvilket vil sige, at den først gik i gang 10.30. Denne lille forsinkelse gjorde dog, at Rikke og Sine nåede at snakke godt med Lido. Borian (den ældste af Mama Besas to hjemmeboende sønner) var med til at hjælpe med sproget, da han har lært sig et udmærket engelsk gennem sin uddannelse inden for IT, i Mulungwishi. Efter en festlig gudstjeneste, hvor der blev spillet på træstammer, sunget og danset så taget på den lille kirke næsten var fløjet af, hev Lido gruppen på tre forbi sit hus, for at forære en tak for besøget gave. Hans kone hev en levende hane frem, og fik næsten skræmt livet af Rikke, der har fugle fobi.
Klokken tre var der fodboldkamp mellem et af Mununus hold og holdet fra Mulungwishi (her hvor vi bor). Christian skulle spille med og Salli, Sine og Rikke udgjorde heppekoret. Det var en spændende kamp, som trods rigtig mange chancer til Mulungwishi endte 1-1.
Da kampen var slut, skulle vi hjem og
spise lækker mad. Laurel og David kom og spiste med sammen med de andre
amerikanere. Der var lavet en rigtig lækker spaghetti og kødsovs mums!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar