Vandtårnets højde kan anes

Tirsdag d. 3. Juli

Efter en god lang nats søvn var vi klar til at give den en skalle på projektet. Graveholdets opgave i dag bestod i at få lagt og dækket det yderste led af den første linje – Linje A, den sydvestlige. Der går fire linjer ud fra vandtårnet og rundt i Lukunki. Vandtårnsholdet havde et drømmescenarie, som gik på, at de resterende tre søjler i vandtårnet skulle op. Det mere realistiske scenarie, men også målet for dagen, var at få to søjler op og gøre klar til at få den næste op i morgen.

Det skal med glæde indskydes her, at både graveholdet og vandtårnsholdet i dag har nået deres mål. Med hjælp fra de lokale børn blev gravningen overstået i løbet af formiddagen, og alle de dejlige børn var glade for at have hjulpet til. Det tog imidlertid lidt længere tid for vandtårnsholdet. Med den første, altså den anden i alt, fik holdet med både indfødte og ”de blege” halveret tiden, det tog dem at rejse søjlen, så denne søjle kom lodret på kun én time. Hver søjle vejer omkring 350 kg, så der skal omkring 9-10 indfødte og 3 blege, inklusiv én hjerne fra en bleg, til at hejse søjlerne.

Det gode team af blege og indfødte har altså allerede her fået styr på teknikken, hvilket bestemt også kunne ses i ansigtet på Pappa Flinck, som allerede begyndte at se mere og mere lettet ud over, at denne del af projektet begyndte at se lovende ud. Inden frokost fik teamet derfor også rejst nummer tre og drømmescenariet var inden for rækkevidde. Denne gang tog det ikke mere end 20 minutter at få rejst søjlen, og der var jubel og glæde hos alle.

Dagens ret til frokost var en smule variation, nemlig kødsovs med ris og frugtsalat! Lækkert!

Efter frokost tog de fleste af os, til en afveksling, ned for at arbejde igen. Det har indtil nu kun været John, Florian og Anders, der har arbejdet i landsbyen om eftermiddagen. Turen derned foregik på ladet af en pickup med hardtop – det var VARMT og trængt. Der var tre muzunguer og tre indfødte arbejdere bag i et knap så isoleret lad.

Den sidste søjle blev gjort klar til opsætning. Klargøringen var det, der tog længst tid ved eftermiddagens arbejde, for selve dét at få den op til lodret tog ikke mere end 27 minutter. Dagens arbejde var derfor overstået og vi kunne holde rejsegilde med god samvittighed. Rejsegildet blev fejret med en blomsterkrans og banankage.

Hjemme ventede børnene klar til at lege med tennisbolde, shippetove og frisbees.