tirsdag den 10. juli 2012

Markedsdag

Torsdag 5. Juli

Efter en fælles morgenmad deltes gruppen i 2. Sine, Rikke, Salli, Florian og Jette tog med Jacques og Mama Besa på markedet. Mens de hårdtarbejdende der blev tilbage var Signe, John, Anders og Christian.




Arbejdsholdet fik sat det øverste repos op, og fuldsvejset benene hele vejen rundt. Derudover blev der gravet en hel del over i Sangatille, og lagt rør ud på den 300 meter lange strækning ud til høvdingen Chef Sangatille.



Markedsholdet blev hentet klokken ni, og efter en lille tur kom vi til det lokale markedet i Luambo.


En sær lugt bredte sig mens vi gik rundt mellem de utallige boder der solgte det samme. Især henne ved kødstandende lugtede der af en blanding af fisk, frugt og urin. Her var der også en høj koncentration af fluer. Selvom Congo ikke er landet med mest kyst er der overraskende mange der sælger fisk. De fleste af fiskene er dog meget meget små, og minder mest af alt noget man fodre katte med i Danmark. Blandt de små tørrede fisk var der også en stor skål med tørrede larver a la dem de spiser i Løvernes Konge. Bon Appetit!


Da vi kom ind til Lekasi var vi lidt møre efter at have siddet 7 mennesker sammenstuvet i Toyotaen.

Byen myldrede af liv, og også her var Mamma Besa kvinde for at guide os rundt i byen, og fortælle os om priserne var rimelige. På vejen hjem kørte vi igennem det Belgiske kvarter. Det var sjovt at se de gamle store europæiske bygninger, der ikke syntes renoverede siden kolonimagten forlod Congo.


Vi fik rigtig god aftensmad i dag. Phillip havde foræret os en gedekølle, som Mamma Jette havde lavet rigtig lækker gryderet ud af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar